mandag den 12. januar 2009



Mig og Heidi (min rejseven)

fredag den 9. januar 2009
















Her er Alyn Hospital som vi skal arbejde på.














Her sidder vi og har undervisning på Diakonhøjskolen

Volontørkursus på Diakonhøjskolen

Søndag d.4. januar ankom jeg til smilets by, Århus, hvor Diakonhøjskolen var stedet hvor jeg skulle tilbringe den næste uge.

Vi er i alt 11 piger, som skal ud og være volontører i verden. Min rejseven (Heidi) og jeg er de eneste der skal til Israel, der er en enkelt der skal til Indien, mens resten skal til Afrika.

Dagene har været fyldt op med en masse gode undervisningstimer, der alle har til formål at gøre os helt klar til rejsen. Vi har bl.a. hørt noget om kulturmøde, religionsmøde, konflikthåndtering og sundhed. Og i dag (fredag) har vi jo så lært at lave denne blog. :)

I morgen skal Heidi og jeg ud i byen og mødes med vores rejsekoordinater, Jeanette fra Israel Missionens Unge. Det bliver rigtig godt at få en dag der kun er koncentreret omkring det vi skal, og vi kan forhåbentlig få svar på alle de mange spørgsmål vi har.

På søndag slutter dette kursus med en udseendelses-/forbønsgudstjeneste som vi selv har stået for, hvor familie og venner også er inviteret.

Velkommen til min blog

Hej..
Velkommen til min blog. Nu har jeg endelig fået oprettet den, og vil løbende på min tur skrive herinde, så I kan følge med!!