tirsdag den 23. juni 2009

Farvel og tak

Så blev det lørdag d.20.juni, hvilket betød den sidste Gudstjeneste af Olsen i denne omgang.
Det var lidt underligt at sidde der i kirken og tænke på at det var så den sidste.
Vi piger sang "Herre, jeg vil gerne tjene" som postludium. Et ønske fra vores side om at give Olsen lidt med på vejen. Jeg håber og tror at det var en god afslutning for ham - efter 4,5års tjeneste hernede.
Efter Gudstjenesten tog vi ud for at spise en god middag, hvorefter vi tog hjem i præstelejligheden, hvor der blev overrakt diplom til Eva, Heidi og jeg, som har været "Meet The People"-volontører hernede. Derefter var der forbøn for os alle.


Ellers hyggede vi os bare med sang, et godt kaffebord og hygge på terressen. En rigtig dejlig dag, selvom det var temmelig underligt at skulle sige farvel til Olsen, som drager mod det danske på onsdag.




Forresten.. Dette billede lyver ikke.


Jer der kender mig vil sikkert tro at jeg er syg - men næh nej.. Det er skam mine tæer der har fået neglelak. Birgitte fik lov at "lege" lidt med dem i onsdags. :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar