tirsdag den 26. maj 2009

En dejlig søndag

Søndag morgen havde jeg lidt svært ved at komme op efter ørkenturen. Men efter at have slået vækkeuret fra en gang, måtte jeg nok komme ud af fjererne. Der var desværre ikke så meget at gøre, selvom sengen nu var meget tillokkende. Men arbejdet kaldte. Det var dog kun fra 7-12, så det var til at klare. Ikke mindst fordi jeg kunne se frem til eftermiddagen, hvor jeg var blevet inviteret hjem til Dina og Birgitte. Heidi arbejdede fra 15-23, så det var dejligt at være sammen med dem, når alternativet var at være alene derhjemme.
Jeg var derude ved 13.30tiden. Vi handlede lidt ind til eftermiddagskaffen + aftensmaden. Vi gik hjem og bagte chokoladekage, og nød den på terressen sammen med is.
Vi spillede, slappede af og hyggede os. På et tidspunkt fik Birgitte den gode ide at vi skulle lave ansigtsmasker. Det blev ud ad vandmelon og yoghurt (+ mel for at den ikke skulle flyde helt ud)
Her ligger Birgitte og jeg. Kønt ,ikke? :)Jeg blev og spiste med til aftensmad. Og ellers tilbragte vi aftenen på terressen. Olsen kom hjem til aften, og kom også ud til os på terressen, hvor vi hyggede og havde det sjovt. En dejlig, hyggelig og afslappende søndag. TAK for alt hvad den indebar ;)

Ørkentur

Fredag kl.9 tog vi 6 piger, Dina, Birgitte, Kirsten, Maria, Heidi og jeg, af sted til ørkenen.
Da vi ankom fandt vi vores medbragte mad frem og spiste frokost.
Herefter stod den på kameltur. Det var en hel speciel men rigtig sjov oplevelse. Men jeg må sande at det er nogle langsomme dyr. :) Jeg tror ikke jeg er bygget til at ridde på kameler - mine ben gjorde ondt, og man skulle sprede benene ret godt. Måske fodbolden har gjort mig lidt stivbenet.

Her er de så, de søde kameler

Her er vores kamel ved at rejse sig op. Man skal lige holde godt ved :)

Og så kom den op at stå med Maria og jeg på dens ryg

Hele kamelkaravanen

En lille video fra vores hyggelige kameltur




Vi fik slappet lidt af og spillet lidt UNO inden aftensmaden skulle til at laves. Selvfølgelig over bål.

Her er Dina og jeg godt igang.

Så nydes aftensmaden. Her er vi alle 6.

Aftenen blev bare brugt på at hygge og en lille smut ud at kigge på den stjerneklare himmel.

Næste dag pakkede vi en taske med en masse vandflasker, og drog så af sted på en gåtur i ørkenen. Det var ret så varmt, så det blev bare til 2 timer. Men det var dejligt.

Igen tid til lidt afslapning

Efter frokost og afslapning kom der en bus efter os, og satte os af ved det Døde hav. Her var det 36 grader, så det skulle bare blive dejligt at komme ud i vandet. Det var første gang for Heidi og jeg, så vi glædede os ekstra meget. Det er specielt at være helt vægtløs og bare flyde rundt i det salte vand. Men sjovt, det var det godt nok. Her tilbragte vi nogle timer inden vi vendte næserne hjem mod Jerusalem.

På vej hjem fik jeg en plads ved siden af en ældre mand. Han snakkede fra første øjeblik af. Han var fra New York - bare på ferie hernede. Han var en rigtig hyggelig og sød gammel mand. Og turen hjemad var slet ikke så lang - tiden gik ret stærkt i Bobs selskab. :)

Vi (Kirsten, Heidi og jeg) ankom til busstationen omkring kl.20. Men pga. shabbat var busserne ikke begyndt at køre endnu. Det var også sidste dag vi havde sammen med Kirsten da hun nu er hjemme i DK igen. Så vi ville ind på busstationen og finde os noget aftensmad og nyde den sidste tid med Kirsten. Men først måtte vi lige sidde udenfor og vente på at de åbnede. Og da vi først var kommet ind, skulle vi igen sidde og vente på at butikkerne åbnede. Men langt om længe (omkring kl.22) fik jeg mine længe ventede pomfritter og cola. Da jeg var godt mæt efter dette dejlige måltid, spurgte Heidi om vi ikke skulle have en is. Jeg var stop mæt, men jo, vi bestilte en is hos Mc. Donalds, og jeg gik derfra med ondt i maven. Men hva - man siger da ikke nej til en is :) Omkring kl.23 kom vi hjem. Alt blev bare smidt, og så var det på hovedet i seng. Eller det vil sige at jeg lige skulle have et bad efter sådan en tur i ørkenen og ikke mindst turen i det døde hav. Så værelset var ret så rodet da vi gik i seng, men ingen af os orkede at gøre noget ved det. Desuden skulle jeg på arbejde næste morgen kl.7

Tak til alle jer dejlige piger for en rigtig dejlig ørkentur. Det var en skøn weekend. Og mange tak til dig, Kirsten, for de 4 måneder vi har haft sammen hernede.

Kristihimmelfartsdag

Hold da op.. Jeg kan se at det er meget lang tid siden jeg har fået opdateret bloggen her. Beklager!! Nu skal jeg forsøge at skrive lidt om nogle af de oplevelser der har været på det sidste.

Kristihimmelfartsdag tog vi op på Oliebjerget til Himmelfartshelligdommen til Gudstjeneste. Det er et af de steder man mener at Jesus fór til himmels fra.

Vi kom bare til sidste del af denne katolske messe. Den foregik på latin så vi kunne forstå noget som helst. Det var ikke den mest spændende oplevelse, men alligevel dejligt at kunne sidde der på et af de steder man mener Jesus sidst berørte, på selve Kristihimmelfartsdag.

Herefter tog vi hjem til Søster Abraham for at spise frokost. Hun er en dansk nonne der bor hernede.


Her sidder hun og fortæller os om hendes ikoner som hun bruger noget af sin tid på. Det var en hyggelig eftermiddag, hvor vi sad og nød det dejlige vejr i hendes have og snakkede og hyggede os. Jeg tog herefter med Birgitte, Dina, Birgittes forældre og Olsen ind til den gamle by, hvor vi gik stille og roligt rundt og hyggede os der. Og det blev da også tid til en is på tidspunkt. :) Da den var blevet spist tog jeg hjemad, mens de andre vist fortsatte lidt endnu. Men en rigtig hyggelig og dejlig Kristihimmelfartsdag!

onsdag den 13. maj 2009

Paven er i Israel

I disse dage er der fint besøg i Israel. Selveste Paven har lagt sin vej forbi.
Her ses et af de mange bannere der hænger rundt omkring i byen, der byder Paven velkommen.
Der er hængt flag op, og der er politifolk alle vegne, i forbindelse med Pavens besøg.
Det er dog ikke meget vi får lov at se til ham :) Det er ikke alle der er lige så heldige som Olsen at have fået en invitation til en slags reception, eller hvad det nu var.
Det er da meget godt alt sammen at han kommer her og ser dette spændende land. Men der er nu også ulemper ved det. Idag havde Heidi og jeg aftalt med Kirsten (en af de andre danske volontører) at mødes inde i den Gamle by, da vi ville ned i Ezekiahs tunnel. Det er en tunnel der er gravet på gammeltestementlig tid. Men det kunne vi godt opgive. Paven havde nemlig planlagt at skulle til den gamle by, netop idag. Så der var spærret af mange steder og busserne kørte ikke som de plejede. Så det endte med at vi bare fandt et sted at spise frokost sammen og hygge lidt der, for derefter at gå lidt rundt i den gamle by. Det var nu også meget hyggeligt.
Som om det ikke skulle være nok, havde kirken planlagt en tur til Betlehem i morgen. Men sandelig om ikke også Paven havde disse planer. Så nej, der bliver ingen tur til Betlehem for os i morgen. Vi tager i stedet en tur til Ramalla - en anden by der ligger på vestbredden.
Det skal også nok blive en fin og hyggelig dag. Lige nu er jeg dog på nattevagt, og vi skal afsted hjemmefra kl.10.30, så jeg når nok kun at sove små 3 timer. Men det klarer jeg nok. Regner med at vi er hjemme senest omkring kl.17, og så skal jeg på arbejde igen kl.19. Men kun til kl.22 heldigvis. Glæder mig til at kunne sove længe torsdag morgen, og så forhåbentlig blive frisk og klar til endnu en nattevagt torsdag nat. :)

Gudstjeneste, Fødselsdag og Hebron-tur

Sidste weekend var der program på både fredag og lørdag.
Vi startede med at fejre Store bods- og bededags Gudstjeneste. En rigtig dejlig Gudstjeneste, hvor vi efterfølgende var inviteret hjem til Olsen til åbent hus med varme hveder m.m.

Da det også var Olsens fødselsdag, kom der denne fine lagkage på bordet i dagens anledning.Her serverer Olsen drinks for os :)
Heidi og jeg havde endnu engang fået lov at overnatte der. Vi lå i stuen, og det var herligt ikke at skulle hjem der sent om aftenen, for at komme derud igen næste morgen, da vi lørdag kl.9 kørte afsted mod Hebron.

Ja, jeg blev vidst lidt træt. Men dejligt at få lov at låne sofaen for denne nat. TAK for det.

Vi ankom til Hebrom omkring kl.10. Hebron er by, hvor der er en rimelig stor spændning mellem palæstinenserne og de jødiske bosættere. Vi var dog så heldige at have lavet en aftale med TIPH'erne. (Temporary International Presence in the city og Hebron) De består af politifolk fra 6 forskellige lande, heriblandt også DK. De observerer hvad der sker i byen, men de griber ikke ind med magt.

Her sidder vi og hører om deres arbejde og om selve byen.Efter frokost kom vi, under politieskorte, ned i byen og gik rundt der.

Her hænger der net over gaden for at beskytte folk mod sten og alverdens affald.

Vi kom også forbi den moske hvor Abraham ligger begravet. Vi piger skulle have en kappe + hætte på inde i moskeen.
Det var en rigtig spændende dag. Godt trætte kommer vi tilbage til Jerusalem sidst på eftermiddagen. Da busserne ikke var begyndt at køre endnu, fik Heidi og jeg lov at komme med hjem til Olsen, Birgitte og Dina. Her slappede vi bare af og gik ned for at få os en is. Vi nåede lige at få lidt hurtig aftensmad, inden vi gik ned for at tage bussen. Vi stod der måske 5-10minutter, men vi var begge så trætte og orkede ikke at vente på en bus, så vi besluttede at tage en taxa. Så i stedet for at bruge 1 time på at komme hjem, kunne vi nøjes med 15min. SKØNT!!!

tirsdag den 5. maj 2009

Galilæa-tur

Onsdag aften var der åbent hus hos Olsen. Vi blev derude og overnattede der, da vi næste morgen skulle køre afsted på tur til Galilæa. Jeg fik dog ikke sovet så forfærdelig meget da jeg stadig døjede en del med halsen.
Men næste morgen kl.9 kørte vi 9 mennesker afsted i en minibus.
Første stop var Nazareth Village, som er en rekonstruktion af livet i en lille landsby på Jesu tid.

Vi kørte videre mod Bebudelseskirken - stedet hvor Maria får besøg af englen Gabriel om Jesu fødsel.
Her er vi ved Sepphoris - en by fra Jesu tid med flotte udgravninger
Dagens sidste stop var i Tiberias hvor vi gik en lille tur og der blev handlet lidt ind, inden vi kørte videre til det sted vi skulle bo disse dage. Der blev lavet aftensmad og ellers stod aftenen bare på hygge og afslapning. Jeg gik dog tidlig i seng, da min hals ikke lige havde det for godt.
Jeg vågnede op næste morgen efter endnu en nat hvor jeg ikke kunne sove for smerterne i halsen.
Denne morgen startede vi ved Saligprisningernes bjerg, hvor Jakob holdt andagt for os. Det er stedet hvor Jesus holdt bjergprædiken.


Her er vi ved Tabgha - stedet hvor Jesus mættede 5000 mænd foruden kvinder og børn, med 5 brød og 2 fisk.
Dette er Peter's Primacy - her blev Peter kaldet. Det er også her Jesus møder Peter efter sin opstandelse.
Vi går langs vandet og sætter os på nogle sten, mens Jakob fortæller lidt om stedet.


Dette er Eremos-grotten. Her trak Jesus sig oftte tilbage for at være alene. Det er også herfra han ser disciplene være i havsnød.
Så er vi kommet til Kapernaum hvor Kirsten fortæller os lidt.
Så blev det tid til en sejltur på Genesaret sø - dejligt at nyde det gode vejr! (Kirsten og Heidi)


Vi kørte nu videre til Hammat Gader som er en flot nationalpark. Vi så nogle forskellige dyr, og nød nogle timer i de varme kilder.
Heidi og jeg passer tasker mens de andre er i vandet.
Og så blev det vores tur. Mig på Heidis skuldrer :)

Det sidste på dagens program var Baptist Site - Døbersted tæt ved Genesaret sø.

Disse 2 dage har min hals været forfærdelig hævet og øm. Inden vi tog på tur havde jeg fået taget nogle prøver på hospitalet og resultatet kunne vi først få denne dag. Og de har ikke ville give mig noget før de havde resultatet. Da jeg ikke har kunne spise, drikke eller snakke disse dage, fik jeg Heidi til at ringe til hospitalet og få resultatet. Men de kunne ikke finde mig i deres system, så der var ikke så meget at gøre.
De andre fejrede Shabbatmåltid da vi kom hjem, men jeg kunne knap nok sluge nogle smertestillende piller, så jeg lå bare på en sofa og så på. Jeg fik lige klemt en banan ned ved at mose den, men det var ikke nogen nydelse, og så gik jeg ellers tidlig i seng igen.
Jeg sov for en gangs skyld godt, og vågnede op næste morgen hvor smerterne var betydelig reducerede. Jeg må nok sande at Gud også synes at jeg skulle have noget ud af turen - for det var virkelig en helt anden hals at vågne op med. Så det var fantastisk!!
Denne dag bød igen på en masse spændende på programmet.

Her ses en korsfarer borg - flot udsigt!! (Eva og Kirsten)

Birgitte og mig

Herefter besøgte vi druserlandsby. Og ellers brugte vi det meste af eftermiddagen i Golanhøjderne. Det var helt fantastisk at gå rundt der i den skønne natur, og bade i de kolde pools der kom på vores vej. Et af stederne var ved foden af et vandfald! Herligt!! :)

Efter vi havde fået tørt tøj på igen, var det tid til en is :) (Birgitte og mig) Det var en skøn dag, som vi sluttede af med bål, snobrød, skumfiduser, andagt og lovsang derhjemme. Det var et rigtig dejligt samvær!!
Her får Maria og Heidi sig lige en lille dukkert inden sengetid.
Søndag morgen pakkede vi sammen for derefter at køre til Rosh Hanikra, som er nogle grotter.

Her er Birgitte vores guide :)


Og her er vi nede ved grotterne.

Herefter kørte vi til Akko hvor vi så lidt af byen og fik os en is.
Vi kørte derfra videre mod Haifa hvor vi besøgte Ebenezer hjemmet, som er det eneste kristne plejehjem i Israel. Det var rigtig spændende at få lov at se det og høre lidt om det.
Så var tiden ellers kommet til at vende hjem mod Jerusalem. Det blev lige til et par stop inden for at nyde udsigten ud over havet. Og et enkelt stop ved Mc. Donalds for at få lidt aftensmad. Omkring kl.21 var vi hjemme igen!!
Rigtig godt trætte kunne vi gå i seng, efter en helt fantastisk dejlig tur i et dejligt fællesskab med de andre danskere!! En tur jeg helt klart vil se tilbage på med stor glæde!!