onsdag den 13. maj 2009

Gudstjeneste, Fødselsdag og Hebron-tur

Sidste weekend var der program på både fredag og lørdag.
Vi startede med at fejre Store bods- og bededags Gudstjeneste. En rigtig dejlig Gudstjeneste, hvor vi efterfølgende var inviteret hjem til Olsen til åbent hus med varme hveder m.m.

Da det også var Olsens fødselsdag, kom der denne fine lagkage på bordet i dagens anledning.Her serverer Olsen drinks for os :)
Heidi og jeg havde endnu engang fået lov at overnatte der. Vi lå i stuen, og det var herligt ikke at skulle hjem der sent om aftenen, for at komme derud igen næste morgen, da vi lørdag kl.9 kørte afsted mod Hebron.

Ja, jeg blev vidst lidt træt. Men dejligt at få lov at låne sofaen for denne nat. TAK for det.

Vi ankom til Hebrom omkring kl.10. Hebron er by, hvor der er en rimelig stor spændning mellem palæstinenserne og de jødiske bosættere. Vi var dog så heldige at have lavet en aftale med TIPH'erne. (Temporary International Presence in the city og Hebron) De består af politifolk fra 6 forskellige lande, heriblandt også DK. De observerer hvad der sker i byen, men de griber ikke ind med magt.

Her sidder vi og hører om deres arbejde og om selve byen.Efter frokost kom vi, under politieskorte, ned i byen og gik rundt der.

Her hænger der net over gaden for at beskytte folk mod sten og alverdens affald.

Vi kom også forbi den moske hvor Abraham ligger begravet. Vi piger skulle have en kappe + hætte på inde i moskeen.
Det var en rigtig spændende dag. Godt trætte kommer vi tilbage til Jerusalem sidst på eftermiddagen. Da busserne ikke var begyndt at køre endnu, fik Heidi og jeg lov at komme med hjem til Olsen, Birgitte og Dina. Her slappede vi bare af og gik ned for at få os en is. Vi nåede lige at få lidt hurtig aftensmad, inden vi gik ned for at tage bussen. Vi stod der måske 5-10minutter, men vi var begge så trætte og orkede ikke at vente på en bus, så vi besluttede at tage en taxa. Så i stedet for at bruge 1 time på at komme hjem, kunne vi nøjes med 15min. SKØNT!!!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar