onsdag den 13. maj 2009

Paven er i Israel

I disse dage er der fint besøg i Israel. Selveste Paven har lagt sin vej forbi.
Her ses et af de mange bannere der hænger rundt omkring i byen, der byder Paven velkommen.
Der er hængt flag op, og der er politifolk alle vegne, i forbindelse med Pavens besøg.
Det er dog ikke meget vi får lov at se til ham :) Det er ikke alle der er lige så heldige som Olsen at have fået en invitation til en slags reception, eller hvad det nu var.
Det er da meget godt alt sammen at han kommer her og ser dette spændende land. Men der er nu også ulemper ved det. Idag havde Heidi og jeg aftalt med Kirsten (en af de andre danske volontører) at mødes inde i den Gamle by, da vi ville ned i Ezekiahs tunnel. Det er en tunnel der er gravet på gammeltestementlig tid. Men det kunne vi godt opgive. Paven havde nemlig planlagt at skulle til den gamle by, netop idag. Så der var spærret af mange steder og busserne kørte ikke som de plejede. Så det endte med at vi bare fandt et sted at spise frokost sammen og hygge lidt der, for derefter at gå lidt rundt i den gamle by. Det var nu også meget hyggeligt.
Som om det ikke skulle være nok, havde kirken planlagt en tur til Betlehem i morgen. Men sandelig om ikke også Paven havde disse planer. Så nej, der bliver ingen tur til Betlehem for os i morgen. Vi tager i stedet en tur til Ramalla - en anden by der ligger på vestbredden.
Det skal også nok blive en fin og hyggelig dag. Lige nu er jeg dog på nattevagt, og vi skal afsted hjemmefra kl.10.30, så jeg når nok kun at sove små 3 timer. Men det klarer jeg nok. Regner med at vi er hjemme senest omkring kl.17, og så skal jeg på arbejde igen kl.19. Men kun til kl.22 heldigvis. Glæder mig til at kunne sove længe torsdag morgen, og så forhåbentlig blive frisk og klar til endnu en nattevagt torsdag nat. :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar