torsdag den 26. februar 2009

Citadellet og bymursvandring.. + rengøring og hygge :)

I tirsdag stod den på tur til Citadellet og bymursvandring. Vi var 5 piger afsted, og vejret var heldigvis med os.
Vi startede med citadellet som er et slags museum der fortæller Jerusalems historie.
Her står vi og nyder udsigten






Udsigt oppe fra Citadellet over Tempelpladsen med Klippemoskeen



Herefter tog vi på vandring oppe på bymuren. Det var en lidt lang gåtur, men det var rigtig hyggeligt. Og virkelig spændende at se den gamle by fra en hel anden vinkel. Inde bag muren bor mennesker faktisk - så vi kom ret tæt på deres privatliv. Der var bl.a. legepladser og fodboldbaner, så det var helt sjovt at se den gamle by fra denne side.

Dina og jeg på bymuren



Efter denne vandring og en lille slap-af-pause, tog Heidi og jeg bussen hjem..


RENGØRING

Da vi kom hjem var de 2 piger (Elna og Jeanine) som vi bor sammen med, i fuld gang med at gøre huset rent. Det var rigtig beskidt da vi kom, og vi var alle 4 enige om at huset skulle have en omgang. (Så der har været en god grund til at der ikke er kommet billeder frem af vores hus endnu) Det er et halv-gammelt hus vi bor i. Da vi kom virkede internettet ikke. Der skulle heller ikke gå mange dage før vaskemaskinen heller ikke kunne benyttes mere. Der gik ild i vores brødrister, så den fik et par spande vand, og så var dens dage talte. En overgang havde vi heller ikke varmt vand, så det blev ikke lange bade vi tog. De dage det har regnet hernede, er der blevet ret vådt inde på vores værelse fordi vinduet ikke er tæt. Og sidst, men ikke mindst, så er vores toiletbræt knækket, så lige nu sidder vi på den kolde toiletkant uden et bræt.

Vi håber snart at kunne få nogle af tingene til at virke igen.. :)

I det mindste er det lidt mere lækkert at være her efter at de 2 piger var så søde at gøre rent mens Heidi og jeg var på tur. Så Heidi og jeg lavede aftensmad til os alle 4, og det var en rigtig hyggelig aften vi havde sammen.

Jeanine og Elna igang med rengøringen.



Dette er vores bad - det var ingen luksus at få gjort det rent :)
Imens de gør rent, laver Heidi og jeg aftensmad til os alle



Det var en rigtig hyggelig aften vi havde sammen!!!



Ingen kommentarer:

Send en kommentar