SÅ er vi nået frem til vores eget lille hus, og det er rart ikke længere at skulle leve i sin kuffert. (Dette betyder ikke at jeg ikke var glad for at bo de 2 første dage hos Olsen, for det var jeg bestemt. Det var en rigtig god start at få.)
I onsdags tog Olsen med os ud til Alyn Hospital hvor vi blev præsenteret for stedet og arbejdet. Derefter kunne vi få lov at pakke vores ting ud. Heidi og jeg har et stort værelse sammen, og derudover er der 2 andre værelse, et fælles køkken og bad+toilet. Så det er udemærket. Dog virker vores internet ikke, så derfor er vi lige nu i de tyske volontørers lejlighed.
Arbejdet er gået igang
Torsdag og fredag (idag) har vi begge været på arbejde. Det er lidt af en udfordring, og man skal lige vende sig til at arbejdsmoralen måske ikke helt er som den er i DK. Det er ihvertfald ikke unormalt lige at gå ud og lave sig en kop kaffe og sætte sig lidt.. I tide og utide.
Der hvor jeg arbejder, ligger der 6 børn (de er ml. 3 og 10 år) med diverse slanger ud over det hele - de kan ikke trække vejret selv. De er ret dårlige, og kommer nok aldrig hjem at bo. Så det fungerer lidt som et slags børnehjem for dem. Det er lidt skræmmende at se, og man priser sig lykkelig for hvordan man selv har det!
Indtil videre har jeg ikke gjort så meget.. Jeg har skiftet ble, hjulpet med at tørre dem når de har været i bad, givet dem tøj på og ikke mindst leget/pludret med dem. Senere hen får jeg nok lov til lidt mere.
Sproget på arbejdet er også en udfordring. Det er ikke alle der kan snakke engelsk - og børnene kan da slet ikke forstå mig. Men så forsøger man sig med nogle enkelte småord på hebraisk og håber på at de forstår lidt.. Og ellers så snakker jeg bare dansk til dem. :)
Det har været lidt med blandede følelser at starte, men det er nok normalt når man begynder på et nyt arbejde. Så med tiden skal det nok blive godt.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar