mandag den 2. februar 2009

"Skal du også til London" - Citat: en kontrolmand

Datoen blev endelig d.1.feb., hvilket betød at det var tid til afrejse. Med spænding og "kriller" i maven, tog vi afsted lidt over middag søndag. Kl.17.36 ankom vi til Lufthavnen, hvor vi fik tjekket ind uden problemer, og fandt derefter noget at spise.

























Her er vi på Herning station, klar til afgang.




Her sidder vi og får aftensmad på Burgerking i Lufthavnen i Kastrup!





















Jeg begyndte for alvor at blive nervøs - jeg har aldrig fløjet før! Derfor var jeg også meget tryg ved at have Heidi med. Hun vidste lige hvor vi skulle gå hen og hvad vi skulle gøre, så det var rigtig godt, da jeg var noget spændt på det hele. Men det hele gik meget godt. Dog var der lige en kontrolmand som åbenbart synes det var sjov at lave lidt gas med mig. Måske han kunne se at jeg var lidt nervøs!? Ihvertfald spurgte han mig om jeg skulle til London - hvorefter jeg forskrækket kiggede op på ham og sagde "nej - jeg skal til Budapest". Han begyndte bare at grine, og da forstod jeg at det bare var sjov. Men vi kom om bord på flyet - jeg fik en vinduesplads så jeg rigtig kunne sidde og se hvor højt oppe vi var. Puha, det var noget af en oplevelse. Så kom vi til Budapest, og skulle så lige vente lidt, indtil det næste fly gik.























Det hele gik fint, og vi kom sikkert frem til Tel Aviv kl.3.35, hvor vi skulle vise pas. Her ville de dog kun give os 1 måneds visum. Men det kommer på plads senere.

Vi mødte kirkevolontør Maria som fulgte os hjem til præstelejligheden, hvor vi fik lov at sove nogle timer. Ellers er hele dagen idag gået med at vi er blevet vist rundt i Jerusalem af Maria, og sluttede af med en middag sammen med Olsen.

Dette var vores 1.dag, og den har været fuld af en masse nye indtryk, hvilket har gjort mig ret træt. Men rejsen gik godt, vi er blevet taget godt imod og har det godt hernede.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar